Svend Svendsen, DTU
Vinduet er udviklet i samarbejde med Svend Svendsen, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som har speciale i bl.a. lavenergibygninger og avancerede glasfacader.
Svend Svendsen udtaler. “Vi har på DTU i flere år arbejdet med forskning og udvikling af vinduer med meget bedre energimæssige egenskaber. Det er derfor meget tilfredsstillende at se det nye vindue, der er blevet færdigudviklet af Skjern Vinduer. Ramme/karmprofiler er fremstillet af glasfiberarmeret polyester (komposit) med indvendige træprofiler, og derved er det lykkedes at lave et godt isolerende og meget slankt profil på bare 45 mm. Med profilet kan der opbygges oplukkelige vinduer med 3-lags energiruder på 20 kWh/m². Dette er så vidt vides det højeste energitilskud, der findes for et oplukkeligt vindue på markedet.
Med dette nye vinduesprodukt er der skabt gode muligheder for at bygge lavenergihuse i klasse 1 og 0 og derved realisere fremtidssikrede bygninger. Det nye vindue kan også benyttes til udskiftning af vinduer i eksisterende bygninger og dermed give betydelige besparelser”.


